Greentel - mere end bare telefoni 💚

 

 

Velkommen til Greentel

Jeg hedder Ida Marie og sammen med Line, Jesper og vores dygtige team, driver vi Greentel, der er et danskejet mobilselskab fra Randers.

Vores rejse med Greentel startede tilbage i 2012, hvor vi lige siden begyndelse har haft en mission om, at når man har mobilabonnement hos Greentel, så støtter man samtidig miljø-projekter - som en del af sit abonnement.

Vi har driver Greentel som et mobilselskab, hvor vi gerne selv vil være kunde. Derfor har vi altid gratis oprettelse, ingen binding, ingen opsigelse, stor udvalg af abonnementer, valgfrihed mellem abonnementerne og familiefordele som én administrator og samlet regning. Vi til tilbyde billig mobiltelefoni til fast lav pris til både privat og erhverv, samt simkort til alt slags udstyr og lynhurtig 5G internet/mobilt bredbånd.

At have god kundeservice, der svarer når man har brug for det, er noget af det vigtigste i vores mobilselskab. Derfor svarer vi på mails 365 dage om året, så du altid kan få hjælp.

Greentel er e-mærket, hvilket garanterer dig sikker e-handel. Vi ligger helt i top på Trustpilot med masser af gode anmeldelser fra vores dejlige kunder, hvilket vi er rigtig stolte af.

Hos Greentel arbejder der mange søde tænder ;-) så derfor sender vi et lækkert Greentel bolche ud sammen med vores simkort. Bolcherne er håndlavet af Bolcheriet i Løkken. Smagen er danske hindbær og bolcherne er helt uden tilsætningsstoffer. Vi er vilde med dem!

Har du noget udstyr, der mangler et simkort, så har vi det rigtige abonnement til dig. Har du brug for mange simkort eller opfundet et nyt produkt, så kontakt Line, og hun laver et abonnement, der passer til dit udstyrs forbrug.


Kører du forbi vores kontor på Jomfruløkken 2 i Randers, er du altid velkommen til at kigge ind. Du finder os på hjørnet, hvor de vilde bede blomstrer 🌸

 

    

VI ER EN B CORP CERTIFICERET VIRKSOMHED

I oktober 2025 er Greentel blevet B Corp-certificeret.
B Corp er en anerkendt bæredygtighedscertificering, der viser, at vi bruger vores forretning til at skabe værdi og positive forandringer for vores kunder, medarbejdere, samfund og ikke mindst naturen og miljøet.

Vi har valgt at blive B Corp-certificeret for at få en officiel godkendelse af de projekter, initiativer og organisationer, vi støtter. Certificeringen ser samtidig på, hvordan vi driver vores virksomhed, og hvilke konkrete hensyn og tiltag, vi tager for vores medarbejdere, lokalsamfund og miljø.
Hos Greentel ønsker vi at skabe en arbejdsplads med en bæredygtig tankegang og klare miljømæssige mål. B Corp-certificeringen sikrer, at vi hver dag arbejder målrettet for at nå disse mål – men også, at vi er i konstant bæredygtig udvikling som virksomhed.

Du kan læse mere om B Corp og se vores certificering her >>

 

 

 

En mission for miljøet

Vores navn Greentel kommer af drømmen om at skabe et mobilselskab, der kan mere end "bare" tilbyde billige mobilabonnementer - det skal være telefoni, hvor man støtter projekter, der er til gavn for miljøet.

Derfor er du som kunde hos Greentel automatisk med til at støtte vores miljø-projekter, hvor vi med en række initiativer bidrager til støtte ildsjæle, der opretholder vores natur. Det gør vi bl.a. via vores samarbejde med Randers Regnskov, hvor vi opkøber regnskov til natur- og dyrebevarelse, bevaring af skove i Danmark med Den Danske Naturfond og plantning af træer med organisationen Plant et Træ. Vi samler også plastik op fra strandene langs vestkysten og i havne rundt om i hele landet sammen med ildsjælene fra STRANDET, omhu: og GreenKayak.

Vi er meget bevidste om miljøet og vores virksomheds påvirkning på miljøet hos Greentel. Derfor gør vi en stor indsats i affaldssortering, med henblik på genanvendelse, og får strøm fra solceller, der er placeret på vores tage. Vores kaffe, te, chokolade og mælk er økologisk eller Fairtrade certificeret for at sikre ordentlige arbejdsforhold og vilkår for dem der dyrker og producerer råvarerne. Vores forbrugsmaterialer fx det papir vi sender ud sammen med simkortet, det er lavet af genanvendt papir og kuverterne er af Svanemærket FSC-certificeret træ. Fra sommeren 2023 er vores simkort lavet af genbrugsplastik. Se vores seneste CO2 rapporter HER

Greentel er medlem af UN Global Compact, hvor vi forpligter os til at arbejde for Verdensmålene. Det gør, at vi som virksomhed hele tiden skal udvikle os og ændre hvordan vi gør tingene i en endnu mere bæredygtig retning. Vi vil tage et ansvar og gå forrest for at skabe bedre vilkår for både mennesker og miljøet.

   

Mød vores samarbejdspartnere

 

STRANDET

    

 

Hos Greentel støtter vi både miljø-initiativer og de sager, der kan ramme os alle. Vi deltager hvert år i "Lyserød Lørdag", hvor vi giver 25 kr. pr. solgte mobilabonnement til Støt Brysternes kampagne for brystkræft. Vi bidrager også til "Stafet for Livet", Knæk Cancer i uge 43 og spiller med når #fodboldtrøjefredag løber afsted, hvor der samles ind til Børnecancerfonden. Hvert år støtter vi Danmarks Landsindsamling for verdens sårbare børn og de "Danske Hospitalsklovne", der skaber smil i hverdagen for syge børn.

Vi samarbejder med STRANDET, GreenKayak og omhu: om opsamling af havplast i Danmark. Vi støtter "Den Danske Naturfond", Plant et Træ og Randers Regnskov Naturfond, hvor vi sammen bevarer skove i Danmark og regnskov i Ecuador.
Vi støtter også det lokale foreningsliv, herunder en række sportsklubber og byens fodboldhold Randers FC.

 

Lyserød Lørdag

Lyserød Lørdag

Danske Hospitalsklovne

Danske Hospitalsklovne

omhu:

omhu:

Danmarks Indsamling

Danmarks Indsamling

Randers Regnskov

Randers Regnskov

GreenKayak

GreenKayak

Knæk Cancer

Knæk Cancer

Den Danske Naturfond

Den Danske Naturfond

STRANDET

STRANDET

Plant et Træ

Plant et Træ

#FodboldtrøjeFredag

#FodboldtrøjeFredag

Vi vælger miljøet – også når vi sender breve & pakker

Når du modtager en pakke fra Greentel, er den sendt med omtanke. Vi sender simkort og pakker med PostNord og har tilvalgt PostNords klimabidrag, til gavn for sikring af den danske natur, biodiversitet og klima.

Alle vores simkort er lavet af genanvendt plastik. Det papir og kuverter vi sender simkortene i, er lavet af genanvendt papir. Vi har selvfølgelig også eSIM, så sparer vi det hele og sender dig simkortet på e-mail. Så husk at vælge eSIM, hvis din telefon understøtter det.

WE SUPPORT

Greentel er i september 2021 blevet en del af FN’s Global Compact, verdens største initiativ for ansvarlig forretning, og Global Compact Network Denmark, Danmarks største netværk for ansvarlige virksomheder.

Vi ønsker til at bidrage til netværkets arbejde og være med til at løfte niveauet for ansvarlighed og bæredygtighed, ved at arbejde med Global Compacts Ti Principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption samt med FN's 17 verdensmål.

Hos Greentel sætter vi særlig fokus på verdensmål 14 - "Livet i havet" og 15 - "Livet på land".

Vores forpligtelse til menneskerettigheder og ansvarlig virksomhedsdrift

Hos Greentel respekterer og støtter vi internationalt anerkendte menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Vi anerkender vores ansvar for at drive virksomhed på en måde, der bidrager positivt til mennesker, samfund og miljø, og som forebygger negative påvirkninger af de mennesker, vi berører gennem vores aktiviteter, forretningsforbindelser og værdikæde.

Greentels tilgang til ansvarlig virksomhedsdrift er baseret på følgende internationale rammeværk:

  • FN's retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder 
  • International Bill of Rights, herunder Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
  • ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen 

Vi arbejder for at sikre respekt for menneskerettighederne i vores egen virksomhed og forventer tilsvarende ansvarlig adfærd fra vores leverandører, samarbejdspartnere og øvrige forretningsforbindelser.

Greentel tager afstand fra alle former for tvangsarbejde, moderne slaveri, menneskehandel, børnearbejde, diskrimination og chikane. Vi støtter retten til foreningsfrihed og kollektive forhandlinger samt princippet om lige muligheder og fair behandling uanset køn, alder, etnisk oprindelse, religion, handicap, seksuel orientering eller andre personlige forhold.

Vi forpligter os til løbende at identificere, forebygge, begrænse og håndtere potentielle negative påvirkninger af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, som kan være forbundet med vores forretningsaktiviteter. Samtidig arbejder vi for at fremme en inkluderende, respektfuld og ansvarlig virksomhedskultur, hvor mennesker behandles med værdighed og respekt.

Denne forpligtelse danner grundlag for vores arbejde med ansvarlig virksomhedsdrift og bæredygtig værdiskabelse.

En del af noget større

 

Greentel drives af MobileValue A/S og du vil derfor som kunde hos Greentel opleve, at den juridiske samarbejdspartner er MobileValue A/S. Du kan bestille dit Greentel abonnement her på hjemmesiden eller hos din lokale Telekæden-forhandler. Du er også altid velkommen på vores kontor i Randers på Jomfruløkken 2.

Greentel er i 2025 blevet certificeret med D-mærket, hvor vi forpligter os til at passe ekstra godt på dine data 💚

Om du er privat- eller erhvervskunde, har du samme priser og vilkår hos Greentel.

Greentel har både i 2019, 2020, 2021 og 2022 fået en Børsen Gazelle.

Find os på Jomfruløkken 2, 8930 Randers NØ
Kontakt os på tlf.: 44 10 10 10 eller e-mail: support@greentel.dk
CVR: 32562787

Med venlig hilsen
Jesper, Ida Marie, Line & resten af Greentel-teamet

 

 

Jesper Andersen
Bogholderi & systemudvikling

Send en e-mail Jesper på
jsa@greentel.dk

 

Ida Marie Tarp
Marketing & miljø-projekter

Send en e-mail Ida Marie på
imt@greentel.dk

 

Line Tarp
Kundeservice & projektudvikling

Send en e-mail Line på
lt@greentel.dk