
OM PLANT ET TRÆ
I 2025 startede vi et samarbejde med Plant et Træ, der siden 1988 har arbejdet for at gøre Danmark grønnere – ét træ ad gangen.
Organisationen Plant et Træ blev startet tilbage i 1988 af skovfoged Bjørn Døssing fra Aarhus. Det startede med en kampagne, som resulterede i plantning af 1,3 millioner træer i Danmark, og derved var grobunden for en permanent landsorganisation lagt.
Formålet var og stadig i dag at øge folks bevidsthed om træers betydning og de vilkår, de vokser under - for træer er levende organismer i konstant udvikling, hvor rod, stamme og krone skal være i balance. Men også for at inspirere folk til selv at plante flere træer.
Plant et Træs ønske er at formidle denne viden, så flere forstår, hvad der sker, når man påvirker et træs naturlige udfoldelse og forstå vigtigheden i skov-bevarelse.
Jens & Mette Døssing
EN FAMILIE PLANTER TRÆER
I dag ledes organisationen af Bjørn Døssings børn Jens og Mette Døssing. Jens Døssing står får plantning af nye træer og er bestyrelsesformand, mens Mette Døssing står for at skaffe midler til Plant et Træ, der er en non-profit organisation, udsending af frugtlunde, generationsplantninger på ældrecentre sammen med lokale børn og foreningens medlemmer.
.
GREENTEL x PLANT ET TRÆ
VI PLANTER TRÆER SAMMEN
Som kunde hos Greentel, støtter du hver måned vores projekt med at plante træer.
I 2025 har vi i samarbejde med Plant et Træ fået plantet 250 træer i en ny skov syd for Aalborg. Planen for 2026 er at plante endnu 250 træer og 2 frugtlunde, til daginstitutioner, der mangler en grøn plet 🌳
Når du har et mobilabonnement hos Greentel, er du med til at gøre det muligt, at vi plante Danmark grønnere. Tak for det.
Vi skriver løbende ind på siden her, hvor og hvornår vores træer bliver plantet.
250 TRÆET PLANTET VED AALBORG I 2025
Den 1. maj 2025 blev Greentels 250 træer plantet lige syd for Aalborg.
Det var unge mennesker fra Skipper Clement Skolen, andre sponsorer og Aalborg Kommune, der var med til at plante træer.
De træer kommer til at give masser af glæder for både nuværende og kommende generationer af børn og voksne.
LIDT OM TRÆERNE
Der plantes altid hjemmehørende arter, der udvælges med henblik på biodiversitet i det område, hvor de plantes. Der tages højde for, hvilke træer der vil trives bedst på det gældende sted, så de nye træer får de bedste levevilkår og kan vokse der i mange år. Når der plantes træer i skovrejsningsprojekter, får træerne status som fredsskov, så de er beskyttet for fremtiden.
Gennem årene har Plant et Træ plantet alt fra frugttræer ved børneinstitutioner til undervisningsskove, bytræer, alléer og mindetræer. Hvert et træ er en investering i fremtiden – både for biodiversiteten, dyr og mennesker, så vi får et bedre miljø og klima.