Kom med ud og nyd naturen

Især i sommermånederne er der mange, der tager på tur ud i den fantastiske natur – og det forstår vi godt!
Men når vi bruger naturen, er det samtidig vigtigt, vi passer på den. På den måde er der flere der kan nyde godt af den – både den næste der kommer, men også de næste generationer.

Hvad kan du gøre?
Vi har samlet 3 tips til dig, der kan gøre din tur endnu grønnere.

1) Genanvendelig drikkeflaske

Medbring din egen, genanvendelige vandflaske. På den måde kan du undgå at skulle købe drikkevarer i engangsemballage og minimerer derved dit forbrug.
Du kan også med fordel have varme drikke i en termokop eller måske en termoflaske og medbragte kopper, hvis I er flere om at dele.

Ikke nok med, at du sparer på plast og engangsemballage, så sparer du også penge på at medbringe egne drikkevarer.

2) Ryd op

Gør naturen en tjeneste og tag dit skrald med dig, når du er færdig. For nogle er det en selvfølgelig at rydde op efter sig selv, men desværre ikke for alle. Derfor kan du med fordel være en god naturven og samle det affald du møder i naturen og sørge for det kommer i skraldespanden.


Når du smider skraldet i skraldespanden er det vigtigt, den ikke er overfyldt. Fugle og rotter elsker nemlig skraldespande der bugner og de får hurtigt tømt dem og spredt indholdet.
Det er faktisk på den måde at rigtig meget affald ender i naturen. Så næste gang du smider noget i skraldespanden skal du huske at være opmærksom på hvor fyldt den er, og så tage dit skrald med videre til den næste.

3) Udforsk naturen

Bliv klogere på naturen og gå på opdagelse. Når du ved mere og interesserer dig for naturen og dens beboere, er du mere villig til at passe på den.
I haver, parker og skove bor der som regel flere insekter end man lige skulle tro, somme tider skal man bare lede efter dem.
Vidste du at otte ud af ti kendte dyrearter er insekter. Hvilke insekter kender du?

Tag bille-bingo med på tur og bliv klogere på biller og insekter!
Download en printvenlig version lige her.

 

Du kan få vores grønne nyheder direkte i din indbakke!

Modtag et månedligt nyhedsbrev med de nyeste blogindlæg, bæredygtige tips til hverdagen og grønne nyheder fra Greentel. Når du tilmelder dig, får du 50 kr. i rabat på din næste mobilregning ved Greentel!