Den vilde natur i Danmark har trange kår og biodiversiteten er i krise. Særligt sommerfugle og insekter er truede, da de mangler levesteder og føde – Danmarks Naturfredningsforening anslår, at over 1800 arter er udsatte. Heldigvis kan du som haveejer gøre en forskel! Vi har samlet 4 tips, så du kan gøre din have til et mekka for insekter.

Kortklippede græsplæner, lugede blomsterbede og veltrimmede hække.

Mange danske haver fremstår velfriserede og uden skyggen af ukrudt eller langt græs. Men de perfekt-lugede haver er på bekostning af insekter, bier, padder og sommerfugle, der har brug for mere vildskab i naturen for at kunne trives. Uden gemmesteder, uforstyrrede hjørner og muligheder for vand og føde, bliver insekter og andre dyr truet på deres eksistens

Men hvordan kommer man bedst i gang med at gøre plads til den vilde natur i haven? Vi har samlet 4 tips til dig, der gerne vil i gang med at gøre din have mere insektvenlig.

 

1) Så hjemmehørende planter

Et vigtigt skridt på vejen mod en mere vild og insektvenlig have er at så hjemmehørende planter og blomster.

Når en planteart er hjemmehørende i Danmark, betyder det, at planten har udviklet sig i Nordeuropa over millioner af år og er tilpasset det danske klima. De hjemmehørende arter har udviklet et samspil med insekter og andre organismer, hvilket vil sige, at flere dyr og planter er afhængige af hinanden for at overleve.

Fx lægger en perlemorssommerfugl kun æg på violer – og er de ikke til stede, har sommerfuglen ikke et sted at lægge sine æg. Det er derfor afgørende, at der gror hjemmehørende planter i din have for at mange insekter kan overleve


Når du skal plante hjemmehørende planter og blomster kan du bl.a. gå efter følgende arter:


Bærbuske: Brombær, hindbær, ribs, solbær og stikkelsbær.


Stauder: Anemone, forglemmigej, kodriver, slangehoved og liljekonval.


Haveselskabet har lavet en liste over hjemmehørende planter i Danmark. Se den her.

 

2) Sørg for at der er gemmesteder til dyrene

Hvis du gerne vil give dyr, insekter og bier gode forhold i din have, er det vigtigt, at de har steder, hvor de kan gemme sig, lave reder og overvintre.

Bunker med kvas, sten og blade er oplagte gemmesteder for både større og mindre dyr, mens især biller og insekter er glade for gamle træstammer og træstubbe.

Ved at have gode gemmesteder og redemuligheder i haven sikrer du, at insekter, bier, sommerfugle og andre dyr bliver i haven og kan formere sig hvert år. 

 

3) Sørg for områder med vand

Det er utrolig vigtigt, at dyr og insekter har adgang til vand for at de kan overleve. Der er langt mellem vandhuller i det danske landskab, så alle former for vand i haven hjælper trængte sommerfugle, bier og andre levende væsner.

Ved at etablere en dam, et vandhul eller blot opsætte en skål med vand, kan du både tiltrække nye dyr til haven og sørge for, at de dyr, der allerede er i haven, nemt kan få vand.

Husk at sørge for, at dyrene har mulighed for at kravle op fra vandhullet, så de ikke drukner – eksempelvis ved at lægge sten ned i vandet.

 

4) Lad haven passe sig selv

Noget af det bedste, du kan gøre for at skabe vild natur hvor du bor, er at lade din have passe sig selv. En have, hvor alt er helt opryddet og veltrimmet er som en ørken for dyr og insekter – de har ingen steder at bo og ikke noget at leve af. Derimod er en mere vild have med langt græs, gamle træstammer, kvas, vandhuller og grene til gengæld garanti for at give levesteder til både biller, sommerfugle og bier.


Du behøver dog ikke lade din have gro helt til for at gøre noget godt for biodiversiteten. I stedet for at slå hele græsplænen, kan du fx blot slå nogle stier i græsset på de steder, du typisk går rundt. Du kan også udvælge enkelte områder i haven, hvor du hverken slår græs eller fjerner grene, blade og planter, men i stedet lader haven stå uforstyrret.

Der kræver altså ikke kæmpestore ændringer i din have, for at den bliver mere vild og insektvenlig – men alle små justeringer gør en stor forskel for bier, sommerfugle og andre dyr, der mangler føde og levesteder i de danske haver.

 

Hos Greentel vil vi også gerne gøre en indsats for at gøre plads til mere vild natur. Derfor har vi etableret 5 blomsterbede foran vores kontorbygning, hvor vi har sået hjemmehørende, vilde blomster til gavn for bier, insekter og sommerfugle. Vi har også opsat et stort insekthotel fremstillet i naturmaterialer, produceret af borgere fra VoksenBøgens socialpædagogiske dagstilbud i Vodskov.

Læs mere om vores projekt med vilde blomster her.

Vilde, hjemmehørende blomster foran Greentels kontorbygning i Randers

Vilde, hjemmehørende blomster foran Greentels kontorbygning i Randers

Du kan få vores grønne nyheder direkte i din indbakke!

Modtag et månedligt nyhedsbrev med de nyeste blogindlæg, bæredygtige tips til hverdagen og grønne nyheder fra Greentel. Når du tilmelder dig, får du 50 kr. i rabat på din næste mobilregning ved Greentel!