Efter generationer af svigt:
Regnskoven har brug for hjælp

​I næsten 60 år har mennesker fældet regnskoven for egen vindings skyld. Hvad har det egentlig betydet for udviklingen af mennesker, dyr og planter i skoven? Det ser vi nærmere på i dette indlæg.

Spørger du Verdensnaturfonden WWF, er det vigtigere end nogensinde at vi passer på regnskoven. De sidste mange årtier har vi mennesker nemlig vendt det blinde øje til, mens skovene er blevet mindre og mindre. Det har haft store konsekvenser for dyr, planter og skovens oprindelige folk.

For at blive klogere på problemet, har vi hos Greentel taget et kig på, hvordan regnskoven har udviklet sig frem til i dag.

Civilisationen har taget ejerskab over skovens ressourcer
Der var engang, hvor regnskoven var mere eller mindre uberørt. Men i 60’erne opdager vi, at vi kan tjene penge på skovens ressourcer. På samme tid vinder effektivt værktøj som motorsave frem, hvilket gør, at skovrydningen for alvor tager fart.

Det betyder, at store dele skov ryddes til fordel for sojamarker, kvægbrug og udgravning af mineraler. På samme tid bosætter flere arbejdere sig i området. Dele af skoven bliver faktisk til små landsbyer, som over tid udvikler sig til byer.

En af dem, der har oplevet udviklingen i regnskoven, er biolog hos Randers Regnskov, Asser Øllgaard. Han besøgte regnskoven første gang for 30 år siden.

“Jeg kan virkelig se, hvordan regnskoven har ændret sig og forandringerne har taget fart. Der bliver hele tiden lavet nye veje, så det bliver muligt at fælde endnu mere regnskov. Når der kommer en ny vej, bosætter der sig også flere mennesker. Civilisationen æder altså hver dag en bid af naturen”, fortæller Asser Øllgaard.

Vi får øjnene op for problemet
Det er først i 80’erne, at vi forstår alvoren herhjemme i Danmark, hvor de første organisationer kæmper for at bevare regnskoven - blandt andet ved at sælge regnskovscertifikater.

På det tidspunkt er rydning af skoven allerede gået ud over alt for mange dyre- og plantearter. Et eksempel er tigeren fra Java, der allerede uddøde omkring 1980, fordi dens levesteder var ødelagte.

Skovens oprindelige folk mister deres hjem
I takt med, at moderne mennesker rykker ind i skoven, vokser konsekvenserne også. Flere dyr og planter uddør, ligesom det påvirker det oprindelige folk. Faktisk så meget, at nogle stammer allerede er helt forsvundet, mens andre går en hård fremtid i møde.

I 2009 var der blandt andet kun fem medlemmer tilbage af Akuntso-slægten på trods af, at folket i 80’erne talte flere hundrede medlemmer.

Ifølge organisationen Verdens Skove levede 10 millioner oprindelige folk i Amazonas-regnskoven for bare fem årtier siden. I dag anslår de, at der bor mindre end 200.000.

Regnskoven forsvinder bid for bid
Udviklingen går stadig i den forkerte retning.

I dag findes mindre end halvdelen af den oprindelig regnskov, og der ryddes fortsat enorme mængder skov hver eneste dag. Vi ved, at plantearter forsvinder i stor stil, mens stadigt flere dyr er truet på deres eksistens.

Vi står altså i en situation, der kræver handling, og det mener Asser Øllgaard også: “Jeg synes, at vi alle skal løfte blikket og forholde os til, hvordan situationen ser ud i dag. Vi har et medansvar, og vi bør have en interesse i, at regnskoven skal eksistere.”

Hos Greentel tror vi på et fælles ansvar, derfor har vi i samarbejde med Randers Regnskovs Naturfond opkøbt 65 hektar regnskov i Bigai i Ecudaor.

Når vi opkøber regnskov, betyder det, at området kan stå uberørt og derfor ikke kan fældes eller brændes. Desuden står Randers Regnskovs Naturfond selv for at passe på og sikre natur- og dyrebevarelse i området.

Vil du være med til at gøre en forskel?
Målet for det kommende år er at opkøbe yderligere 20 hektar regnskov. Med et abonnement hos Greentel støtter du hver måned vores aktiviteter i regnskoven. Du kan læse mere om dine muligheder lige her.

Regnskoven i Bigai