Et endnu grønnere 2023

Greentel bliver hele tiden grønnere og i 2022 har vi – sammen med alle vores kunder – nået alle vores grønne mål!

Bevaring af endnu 20 hektar regnskov i samarbejde med Randers Regnskovs Naturfond
Opsamling af mere end 5,1 tons plastik i de danske havne og på de danske strande, sammen med STRANDET, Race for Oceans og GreenKayak!

Og i 2023 har vi endnu større og grønnere mål – og vi håber I vil med på turen!

Randers Regnskovs Naturfond

Greentel fortsætter det gode samarbejde med Randers Regnskovs Naturfond om bevarelse af regnskoven, miljøet og dyrelivet.

I samarbejde med Randers Regnskovs Naturfond opkøber vi stadig mere og mere af regnskoven til naturbevarelse, og i 2023 vil Greentel have støttet opkøbet af over 100 hektar!
Men der er også kommet flere og andre vigtige ting på regnskovs-agendaen. Blandt andet er der netop ansat endnu flere skovvagter og der er i skrivende stund 9 ansatte. De ansatte er lokale fra omårdet, der er ansat til at passe på regnskoven, så den ikke bliver fældet og der ikke kommer krybskytter ind og skyder dyrene, samt at informere lokalbefolkningen om vigtigheden i at bevare regnskoven.
Vi glæder os til at følge udviklingen og det store arbejde der gøres, for at bevare regnskoven!

 

 

GreenKayak

I 2022 startede vi samarbejdet med GreenKayak og vi kan næsten ikke vente til kajak-sæsonen starter og vi igen kan komme i gang!

GreenKayak er en dansk miljø-NGO, der har kajakker liggende i havne, åer og søer i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland med det formål at få samlet det hav- og plastikaffald op, der ligger i vandet. Greentel sponsorerer 4 kajakker, der ligger i København, Aalborg og Aarhus. Det er gratis at leje en kajak, du skal blot samle alt det affald op, du møder på din sejltur, samt lægge indhold op fra din tur, på de sociale medier.
I 2022 blev der samlet 1.108 kg affald i Greentels kajakker og det glæder vi os til at kunne slå i 2023!

 

 

STRANDET

Greentel fortsætter naturligvis vores gode samarbejde med STRANDET, der har en mission om at holde strandene langs den jyske vestkyst fri for plastik, sætte fokus på plastforurening og at genanvende havplast til nye produkter.

Plastik i havene er en kæmpe problematik og for at vi kan få vendt det, skal vi starte med vores eget forbrug, og gentænke hele vores plastikforbrug i hverdagen. Vi skal også blive meget bedre til at genanvende vores plastikaffald i stedet for at smide det ud, hvor det bliver brændt og udleder CO2. Der skal flere cirkulære processor ind - og genbruges i stedet for at producere nyt.

 

 

Race For Oceans

Race for Oceans har en vision om at blive en af de mest bæredygtige events i verden – og det fortsætter Greentel selvfølgelig med at støtte op om.

Vi afholder løbende strandrensninger med Race For Oceans og deltager også på deres stafet, der i 2023 starter på Sylt lørdag d. 10. juni og ender i Skagen lørdag d. 24. juni. Ruten går langs kysten med en strækning på 456 km i alt. Alle, der tilmelder sig i dette event, vil være på samme hold og derved i fællesskab hjælpe med at bringe én depeche fra Sylt til Skagen. Depechen skal holdes i bevægelse på land eller til vands og undervejs samles der naturligvis hav-affald langs kysten.

 

 

Det sker hos Greentel

Vi holder løbende havne- og strandrensninger med både GreenKayak, STRANDET og Race For Oceans og vi håber at du vil med!

Du kan følge med på siden her, hvor vi skriver datoerne for de kommende events, så du kan få sat et kryds i kalenderen allerede nu.

Du kan få vores grønne nyheder direkte i din indbakke!

Modtag et månedligt nyhedsbrev med de nyeste blogindlæg, bæredygtige tips til hverdagen og grønne nyheder fra Greentel. Når du tilmelder dig, får du 50 kr. i rabat på din næste mobilregning ved Greentel!