Bi-Underværker i Randers

Kan du høre det summer?! 🐝Greentel er nemlig hoppet på endnu et grønt projekt, der skal styrke biodiversiteten! Underværket i Randers har opsat bistader rundt omkring i Randers midtby - og det er vi selvfølgelig blevet en del af! 💚

En bistade med udsigt

Projektet Bi-Underværker, med by-bier i Randers, tager afsæt i verdensmål nummer 15 ’ Livet på land’, der også er et af de verdensmål vi i Greentel har særligt fokus på.

Projektet er til, for at mindske tabet af biodiversiteten og bringe summende liv tilbage i byen. Bistaderne står forskellige steder i Randers midtby – blandt andet på taget af Underværket, der har en fantastik beliggenhed i midtbyen med kig til Gudenåen! 

Fra 25.000 til 50.000 bier

I maj måned blev der opsat 8 bistader med hver 25.000 bier og i løbet af sommeren formerer de sig og bliver til 50.000 bier – det er altså 400.000 bier! Bier der lystigt bestøver afgrøder, opretholder velfungerende økosystemer og sikrer mangfoldigheden af de smukke danske blomster!

Bierne henter pollen i en radius af 2 km. Det er fantastik hvordan de kan flyve ud og finde vej tilbage til staden.

Helt speciel honning

Når bierne ikke flyver længere væk er det væsentligt at der er bede i nærheden, hvor de kan hente pollen. Derfor har Randers Kommune etableret bede i byparken i nærheden.

I Randers er der også mange gamle elmetræer hvor bierne også indsamler pollen – det giver honningen en helt unik farve og smag! Faktisk minder den lidt om en lækker sirup!

Sidste år blev der slynget mere end 110kg honning fra Bi-underværkets bier.

Fremtidsplaner

Vi håber på at kunne få vores eget grønne Greentel bistade til næste år, det vil passe perfekt på taget af vores kontorer, så bierne kan mæske sig i nektaren fra blomsterne i de vilde bede.

Vores blomsterblanding er nemlig specielt tilpasset sommerfugle og bier - og giver dem de bedste betingelser!

Du kan få vores grønne nyheder direkte i din indbakke!

Modtag et månedligt nyhedsbrev med de nyeste blogindlæg, bæredygtige tips til hverdagen og grønne nyheder fra Greentel. Når du tilmelder dig, får du 50 kr. i rabat på din næste mobilregning ved Greentel!