Regnskoven i Bigai, Ecuador

Sammen med Randers Regnskovs Naturfond støtter vi bevarelse af regnskoven i Ecuador. Siden 2019 har vi opkøbt mere end 95 hektar regnskov i Bigai, Ecuador, til naturbevarelse. I Regnskoven er der opsat vildtkameraer til at holde øje med naturens gang, dyre- og planterigets udvikling – og om der kommer ubudne gæster.

Kom med helt ind i regnskoven, når vi dykker ned i nogle af optagelserne fra vildtkameraerne i regnskoven!

Grårygget Trompeterfugl

Trompeterfuglen har fået sit navn fra den lyd, den laver når den sig truet. Alarmkaldet lyder nemlig lidt som lyden fra en trompet. Nogle mener dog, at lyden snarere kan minde om en lille fis – faktisk troede man helt op til starten af 1900-tallet, at trompeterfuglens alarmkald blev sendt ud af endetarmsåbningen. Det ved man dog nu, ikke er tilfældet.

Fuglen er en god ven at have for de mennesker der lever i regnskoven. Den er relativt nem at tæmme og er en god vagtfugl, der med dens høje alarmkald fortæller hvis der er indtrængende på færde. Desuden æder de slanger, mus og andre smådyr, der typisk vil være omkring menneskelig bebyggelse.

Jaguar

Regnskovens største kattedyr er jaguaren – som fuldvoksen kan den veje op til knapt 100 kg! Jaguarens bid er så kraftigt at den kan bide igennem skjoldet på en landskildpadde og knuse kraniet på store pattedyr – så man skal altså ikke gøre sig uvenner med den store kat!

Lidt atypisk for katte er jaguaren meget glad for vand – og foretrækker at lave nær søer og floder. Den er en god svømmer og tager sig gladelig en svømmetur.

Størstedelen af jaguar-bestanden lever i regnskovsområder – men den betegnes her som ’nær truet’. I både Argentina, det sydvestlige Brasilien og USA betragtes jaguaren som udryddelsestruet, da bestanden er blevet så kraftigt reduceret. I dag findes jaguaren kun i omkring 46% af dens oprindelige udbredelsesområde.

Næsebjørn

Næsebjørnen er de fødte klatrere  - de kan dreje deres ankler 180 grader og derudover hjælper deres lange hale dem med at holde balancen. Halen bruges også til at kommunikere og signalere med. Når de går rundt i skovbunden og søger efter mad, stikker de ofte halen i vejret, så de altid kan se hinanden. 

På den ene side er næsebjørnen god for menneskene at have i nærheden, da de spiser de insekter, der ellers kunne ødelægge afgrøder – på den anden side, er næsebjørnen ikke kræsen og kan også selv finde på at stikke snuden i afgrøderne. Nogle gange går de også i de lokales køkkener for at lede efter en bid mad. 

Tapir

Tapiren fylder godt i regnskoven med den i gennemsnit 200 kg og 2 meter lange krop. Derfor går den mest alene, for at kunne gemme sig bedst muligt. Et andet smart trick tapiren bruger for at skjule sig fra rovdyrene er, at bruge floderne som toilet. Så skyller vandet afføringen og de afslørende duftspor væk. Helt ligesom når vi selv går på toilettet!

Udover at bruge vandet som et præventivt hjælpemiddel til at holde rovdyrene på afstand, kan den også bruge vandet som en flugtvej. Har jaguaren udset sig tapiren som frokost, kan den løbe ud i vandet og dykke ned på bunden – og blive der til jaguaren ikke gider at vente længere! Tapiren elsker nemlig vand og kan holde vejret under vand i op til 20 minutter.

På grund af den øgede jagt og udryddelse af tapirens levesteder  - altså regnskoven  - er tapiren i dag en truet dyreart. 

Tayra

Tayraen er en del af væsel-familien og lever primært i den sydamerikanske regnskov. Fødderne er spidse og buede, så de passer perfekt til at holde omkring et træ – samtidig er dens kløer er korte og stærke. Det gør dén til den perfekte klatrer.

Det er også i træerne tayraen finder det meste af sin føde – tayraen spiser meget frugt, men er faktisk altædende. Man har observeret et ret smart eksempel på, hvordan tayraen tilegner sig mad: den høster umodne, grønne plantains – der er en afart af bananer – og gemmer dem et sted mens de modner. Så er der ikke andre dyr der får fat i dem før tayraen, og den kan bare gå i sit forrådskammer når den bliver sulten. Det er da smart!

Naturvogtere

For at passe på regnskoven har Randers Regnskovs Naturfond ansat 9 lokale, ecuadorianske medarbejdere. Medarbejderne skal dels holde opsyn med området og sikre at der ikke trænger ubudne mennesker ind på de fredede arealer, men de skal også sørge for at indsamle video og tjekke op på vildtkameraerne. En anden vigtig opgave de har, er at informere lokalbefolkningen om vigtigheden af at bevare og passe på regnskoven.

Hos Greentel har vi valgt at støtte bevarelsen af regnskoven i Bigai, da der er brug for flere skove og skovbevarelse i hele verden til at bekæmpe vores CO2 aftryk på kloden, for både klimaets, vores egen og fremtiden skyld – og som kunde hos Greentel er du hver måned med til at bevare regnskoven!

Bliv endnu klogere på alle regnskovens dyr, ved at dykke ned i Randers Regnskovs dyre-leksikon.

Du kan få vores grønne nyheder direkte i din indbakke!

Modtag et månedligt nyhedsbrev med de nyeste blogindlæg, bæredygtige tips til hverdagen og grønne nyheder fra Greentel. Når du tilmelder dig, får du 50 kr. i rabat på din næste mobilregning ved Greentel!