Vi holder åbent og sender alle simkort og pakker helt hjem til din dør.

Lokale kæmper for plastfrie strande langs vestkysten

Poser, vatpinde og flasker forurener de danske strande til stor skade for miljø og havdyr. Vi har taget en snak med en af grundlæggerne af STRANDET, der har taget kampen op mod havplast ved vestkysten.

STRANDET i Thy

Når vi taler om havplast er det typisk i et globalt perspektiv. Ofte centrerer samtalen sig om u-lande langt fra Danmarks grænser - og det synes vi, er et problem, for havplast er nemlig også en udfordring herhjemme. Der skyller nemlig dagligt store mængder plastik op langs vestkysten. Særligt skadelig er den plastik, der af bølger, sollys og saltvand er brudt ned i små stykker på under 5 mm. Det kaldes mikroplast og bliver ofte forvekslet med føde af dyrene i og ved havet.

En undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der i de senere år er registreret plast i maven på mere end 9 ud af 10 havfugle og op til 30 procent af de fiskemaver, der er blevet undersøgt. For at sætte fokus på de lokale udfordringer i Danmark har venneparret Anne Julie Müller og Jens Wilhem Jørgensen startet projekt STRANDET.

"Med STRANDET vil vi gerne åbne folks øjne for, at det her med plast og affald i naturen også er et kæmpe problem langs de danske kyster.”
- Jens Wilhelm Jørgensen, grundlægger af STRANDET.

STRANDET samler, genanvender & uddanner

STRANDET opsamler og genanvender plastik fra Vestkysten.
Ved at uddanne danskerne i konsekvenserne af havplast forsøger de at forebygge, at endnu mere plast ender i naturen. Det betyder eksempelvis, at Julie og Jens tager skoleklasser med ud og samler plastik på stranden. Eleverne får lov til at se problemet med egne øjne og bliver samtidig klogere på, hvorfor havplast er så farligt, og hvad de selv kan gøre for at bekæmpe problemet.

“Jo flere der bliver bevidste om problemet og udfordringerne omkring plastik, jo nemmere er det at ændre vaner. Det er ikke fordi, vi skal stoppe med at forbruge, men vi skal ændre vores adfærdsmønstre voldsomt.”
- fortæller Jens om formålet med at lære fra sig.

En fælles indsats - 5 tons plast i 2021

Julie og Jens arrangerer plastopsamlinger for både skoleklasser og virksomheder. Derudover kan alle, der vil gøre en forskel, samle plastik ind med STRANDET den første lørdag i måneden. Mere end 1.700 personer har deltaget i de i alt 61 indsamlinger i 2021. Der er altså blevet samlet rigtig meget plastik sammen - vestkysten er på bare ét år blevet 5 tons plast fattigere.

En fælles drøm om et renere Danmark.
Julie er miljøgeograf og Jens er uddannet negot. De har det tilfælles, at de bor i Thy og elsker at surfe. Og så vil de gøre alt for at bekæmpe de store mængder plastik, de finder på strandene.

Ideen bag STRANDET begyndte allerede at spire, da Julie arbejdede i Rwanda, der som det første land i verden indførte et forbud mod alt engangsplast. Her slog det hende for alvor, at hvis den slags kan lade sig gøre i Østafrika, så må vi også kunne tage kampen op hjemme i Danmark. Til Julies held faldt hun i snak med Jens, der i mange år har arbejdet med projekter i udviklingslande. Det var netop muligheden for at gøre en lokal forskel, der fik Jens med på vognen, for som han siger, er vi i Danmark også en del af plastproblemet.

Siden 2018 har venneparret fjernet tonsvis af plastik fra vestkysten og sideløbende arbejdet på, hvordan de kan genanvende så meget som muligt.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Greentels Ocean abonnement

Med et abonnement hos Greentel støtter du hver måned Greentels samarbejdspartnere, STRANDETs og Race for Oceans, der begge har gang i ambitiøse havplast-opsamlings-projekter. Sammen gør vi en indsats for at fjerne den plastik, der både forurener vores hav, natur og dyreliv.

Uanset hvilket abonnement du vælger, støtter du vores samarbejdspartnere. Vælger du vores Ocean-abonnement støtter du med dit eget bidrag oven i hver måned.

 

 

VERDENSMÅL

 

FN har opstillet 17 verdensmål, der skal sikre en bæredygtig udvikling i alle FNs medlemslande.

Hos Greentel fokuserer vi på verdensmål 14 og 15, der kæmper for at bevare verdens have og naturens ressourcer. Ved at opsamle havplast sammen med STRANDET og Race for Oceans sætter vi et større fokus på livet i havet.

Få vores grønne nyheder på mail

Modtag et månedligt nyhedsbrev med de nyeste blogindlæg, bæredygtige tips til hverdagen og grønne nyheder fra Greentel. Indtast din e-mailadresse herunder og tryk på "abonner" - så får du vores grønne mails direkte i din indbakke. 

Abonner

* skal udfyldes