Vi er B Corp-certificeret, fordi vi som virksomhed tager ansvar

Hos Greentel tror vi på, at man godt kan drive en sund forretning og samtidig tage ansvar for mennesker, miljø og samfund. Derfor er vi stolte af at være B Corp-certificeret.

For os handler ansvarlighed ikke kun om de produkter og tjenester, vi tilbyder, men også om den måde, vi driver vores virksomhed på. Hvordan vi behandler vores medarbejdere, samarbejder med andre og bidrager til samfundet omkring os.

B Corp-certificeringen er en anerkendelse af det arbejde, vi allerede gør, men den er også et redskab til at udvikle os og blive bedre som måde virksomhed og mennesker.

GREENTELS B-CORP SCORE

I oktober 2025 blev Greentel B-corp certificeret og opnåede en samlet score på 116,3 point.
Under den certificeringsmodel, vi blev vurderet efter, var kravet min. 80 point. Vi opnåede dermed 36,3 point mere end minimumskravet. Vi fik flest point inden for samfund og medarbejdere. Det er vi særligt stolte af, fordi ansvarlighed for os i høj grad handler om de mennesker, vi arbejder sammen med, og det samfund, vi er en del af.

 

 

VORES B-CORP POINTS

Samfund - 39,3 point:
Her har vi blandt andet fået point for vores bidrag til lokal økonomisk udvikling, økonomisk påvirkning, mangfoldighed og samfundsengagement.

Medarbejdere - 37,8 point:
Vi har blandt andet opnået point inden for økonomisk tryghed, sundhed, sikkerhed, trivsel og medarbejdertilfredshed.
For os er det vigtigt, at Greentel er en god arbejdsplads, hvor mennesker trives og har mulighed for at udvikle sig.

Virksomhedsledelse - 21,1 point:
Her har vi fået point for blandt andet etik, gennemsigtighed og vores fastsættelse af virksomhedens mission.
Vi ønsker, at vores værdier ikke bare skal stå på en hjemmeside, men også afspejles i måden, vi driver Greentel på.
Vores resultater viser samtidig, at der er områder, hvor vi kan udvikle os yderligere. Det ser vi som en vigtig del af certificeringen. At vi både kan være stolte af vores indsats og samtidig være åbne om, hvor vi kan blive bedre.

Miljø - 14,4

Kunder - 3,5

Total - 116,3

B Corp er en kontinuerlig proces...
En vigtig del af B Corp-certificeringen er, at virksomheder skal recertificeres hvert 3. år, hvilket betyder at man hele tiden skal forbedre sig og opnå sine mål for at bevare certificeringen. B Lab der er organisationen bagved B-Corp indfører løbende nye og skærpede standarder, som stiller højere krav til de certificerede virksomheder. Formålet er at sikre, at certificeringen ikke blot bliver et øjebliksbillede, men fortsat afspejler virksomhedens arbejde og udvikling.

For Greentel betyder det, at vi skal fortsætte med at dokumentere vores indsats, følge op på vores resultater og arbejde med de områder, hvor vi har mulighed for at forbedre os. B Corp-certificeringen er derfor ikke et bevis på, at en virksomhed er perfekt, men på at den lever op til konkrete krav, arbejder med ansvarlighed som en del af sin forretning og er i konstant forandring for at hele tiden at 

Du kan se hele vores vurdering og alle delresultater på Greentels officielle B Corp-profil >>

Hvad er B Corp?

B Corp står for Certified B Corporation og er en international certificering, der gives til virksomheder, som lever op til omfattende krav inden for social og miljømæssig ansvarlighed, gennemsigtighed og virksomhedsledelse.

Certificeringen administreres af nonprofitorganisationen B Lab.

Mange virksomheder bliver traditionelt målt på deres økonomiske resultater, men B Corp ser også på, hvordan virksomheden påvirker sine medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere, lokalsamfund og miljøet.

Det betyder, at en B Corp-certificeret virksomhed skal kunne dokumentere sin indsats og leve op til krav, der bliver kontrolleret af en uafhængig tredjepart.

B Corp er med andre ord en certificering, man skal gøre sig fortjent til, og arbejde for at beholde.

Hvor stammer B Corp fra?

B Corp-bevægelsen begyndte i USA i 2006, da nonprofitorganisationen B Lab blev grundlagt.

Tanken var at skabe en ny måde at måle virksomheders succes på. En måde, hvor økonomiske resultater ikke stod alene, men hvor hensynet til mennesker og planeten også spillede en central rolle.

Siden da har bevægelsen udviklet sig fra en mindre gruppe virksomheder til et internationalt fællesskab på tværs af lande og brancher.

I dag er der 11.100 B Corp-certificerede virksomheder på verdensplan, hvoraf 2.780 findes i Europa (eksklusiv Storbritannien) og 175 i Danmark.

Fælles for dem er ambitionen om at bruge deres virksomhed som en positiv drivkraft i samfundet.

Hvad bliver en B Corp-virksomhed målt på?

Da Greentel blev certificeret, blev vi vurderet gennem B Labs B Impact Assessment. Her blev virksomheden undersøgt inden for fem centrale områder.

Virksomhedsledelse
Hvordan bliver virksomheden drevet? Her vurderes blandt andet etik, gennemsigtighed, ansvarlig ledelse, virksomhedens værdier og hensynet til forskellige interessenter.

Medarbejdere
Hvordan behandler virksomheden sine medarbejdere? Der ses blandt andet på arbejdsmiljø, trivsel, løn, personalesundhed, udviklingsmuligheder og medarbejderinddragelse.

Samfund
Hvordan bidrager virksomheden til samfundet? Her vurderes blandt andet leverandørforhold, mangfoldighed, lokale initiativer og virksomhedens positive bidrag til samfundet.

Miljø
Hvordan arbejder virksomheden med sin miljøpåvirkning? Der ses blandt andet på ressourceforbrug, energi, affald, udledninger og initiativer, der kan reducere miljøbelastningen.

Kunder
Hvordan tager virksomheden ansvar over for sine kunder? Det handler blandt andet om ansvarlig markedsføring, kundebeskyttelse, datasikkerhed og værdien af virksomhedens produkter og ydelser.

Tilsammen giver områderne et bredt billede af virksomhedens ansvarlighed. Det handler derfor ikke kun om miljøet, men om hele den måde, virksomheden drives på.

Vi er også en del af UN Global Compact

Hos Greentel ønsker vi at arbejde med ansvarlighed på flere niveauer. Derfor er vi også med i verdens største initiativ for ansvarlig virksomhedsdrift: FN's Global Compact.

 

UN Global Compact bygger på ti principper inden for fire centrale områder: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Som deltagende virksomhed forpligter man sig til at støtte principperne og arbejde for at integrere dem i virksomhedens strategi, kultur og daglige drift.

Det indebærer blandt andet at respektere menneskerettigheder, arbejde for ordentlige arbejdsforhold, tage miljømæssigt ansvar og modarbejde korruption.

 

Derudover skal deltagende virksomheder som udgangspunkt hvert år rapportere om deres indsats og fremskridt gennem en Communication on Progress.

 

Hvor B Corp er en certificering med uafhængig kontrol, er UN Global Compact et frivilligt initiativ med fælles principper og krav om rapportering. De to ordninger er forskellige, men understøtter begge vores ambition om at drive Greentel ansvarligt.