DET BLÅ GREENTEL
Hos Greentel elsker vi havet - et rent hav uden plastik. Derfor er vi gået ind i hav-plast kampen sammen med Race for Oceans og STRANDET.
Hver dag bliver der skyllet store mængder plastik ind, på de danske strande. Plastik der kommer ind fra de store verdenshave og som forurener både vores natur og dyrelivet omkring havet. Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på problemet, og vi får opsamlet alt det plastik, så vi kan få et rent hav og en ren strand.
Hver gang du går en tur ved havet, så husk at samle det plastik op, der ligger på din vej - vi er alle nødt til at give en hånd med!
Race for Oceans
Race for Oceans` mission er at skabe fokus på den stigende plastikforurening i havene omkring os. Den store mængde af plast i verdenshavene er en kæmpe udfordring for havet og dets beboere, og derfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed på problemet og gøre en aktiv indsats for Verdensmål 14 - Livet i havet.
Race for Oceans har en vision om at blive en af de mest bæredygtige events i verden. De ønsker at kunne inkludere alle mennesker, uanset forudsætninger i deres aktiviteter, da formålet vedrører os alle. I september 2020 modtog Race for Oceans Verdensmålsprisen for deres arbejde med at sætte fokus på Verdensmål 14 - Livet i Havet.
Hvert år i juli og august måned afholder Race for Oceans bl.a. en stafet fra Sylt til Skagen, hvor man går, løber eller padler langs den jyske vestkyst og samler havplast på turen. Ruten er ialt 456 km og strækker sig over 10 dage - et event, hvor der skabes synergi mellem sport, strandrensning og viden.
Gennem året afholder Race for Oceans løbende strandrensninger. Hold øje med den næste strandrensning på FACEBOOK
Se mere om Race for Oceans på: RaceforOceans.org

STRANDET
STRANDET's mission er at holde strandene langs den jyske vestkyst fri for plastik, sætte fokus på plastforurening og genanvende havplast til nye produkter.
Gennem vidensdeling, test og innovativ produktudvikling vil STRANDET vise, at plast ikke hører til i naturen, men er en ressource der kan og skal genanvendes. Det handler om at give strandet plastik ny værdi.
STRANDET holder til i Nørre Vorupøre og består af Julie og Jens, der har det tilfælles, at de elsker havet, bølgerne og naturen i Thy; "Når vi går tur langs strandene eller surfer i bølgerne, ser vi bekymrende mængder af plastaffald. Derfor er det blevet vores mission at fjerne den strandede plast og forhindre, at den bliver søsat igen".
Alt det plastik som STRANDET samler op, det bliver knust og smeltet, og derefter forvandlet til nye produkter som fx nøgleringe.
Se mere om STRANDET og deres projekter her >>>
SAML HAVPLAST MED DIT MOBILABONNEMENT
Vælg Greentels Ocean-abonnement og vær med til at opsamle havplast sammen med Race for Oceans og STRANDET
Hos Greentel har vi lavet et samarbejde med hav-ildsjælene STRANDET og Race for Oceans om at opsamle min. 4 tons havplast langs den jyske vestkyst i 2021.
Ved at vælge et Greentel Ocean-abonnement, kan du være med til at støtte vores havplast-opsamlings-projekt - og vi har brug for din hjælp!
Det koster 30 kr. at få opsamlet 1 kg havplast.
Når du vælger et Ocean-abonnement giver du hver måned 15 kr. til havplast opsamling.
Vi giver også 15 kr. og derved kan vi sammen få samlet 1 kg havplast hver måned af STRANDET og Race for Oceans.
Vælg et Greentel Ocean abonnement og kom med på "bølgen"
Læs mere om vores Ocean-abonnement og havplast-opsamlings-projekt her >>>
GREENTEL SAMLER HAVPLAST
Greentel var med på stafetten i 2020. På en enkelt dag fik vi samlet 50 kg havplast.
På alle 10 dage fik Race for Oceans opsamlet totalt 1,1 ton plastik på strandene fra Sylt til Skagen.






.
GREENTELS HAVPLAST-NØGLERING
Hos Greentel har vi fået lavet de fineste – og smarteste nøgleringe med indbygget mobilholder af HAVPLAST!
Greentels havplast nøgleringe er håndlavet af STRANDET fra Nørre Vorupør. De samler plastik op "udenfor døren" på strandene langs Vesterhavet, knuser det til små stumper og smelter det sammen, så det kan støbes i forme og forvandles til de flotteste Greentel nøgleringe/mobileholdere.
ER DU OGSÅ VILD MED DEM?
Hvis du er lige så vild med vores nye nøgleringe - som vi selv er :-) så sender vi gerne en til dig.
Send en mail til support@greentel.dk med dit Greentel telefonnummer og vi sender en nøglering til dig.
Del gerne din unikke nøglering med os på Instagram:#greentelnøglering
SÅDAN BLIVER NØGLERINGENE FREMSTILLET:




GREENTEL GAV EN HÅND MED
Vi startede 2021 med en tur til Vesterhavet og samlede havplast sammen med Race for Oceans
#greentelmobil #raceforoceans





Andrea, Alberte & Freja laver selv alle armbåndene.
Greentel Knækker Cancer sammen med ATEAM
De 3 seje piger fra Randers - Alberte, Andrea & Freja har de sidste 4 år lavet og solgt armbånd til fordel for "Knæk Cancer".
I oktober 2019 fik de solgt armbånd for 75.500 kr. og hele beløbet gik ubeskåret til "Knæk Cancer".
I år støtter Greentel produktionen af armbåndene, der er lavet i samarbejde med STRANDET. De forvandler opsamlet hav-plast fra vestkysten, til de fineste små knæk-cancer-blomster, der bliver brugt i armbåndene.
I 2020 fik de samlet 118.000 kr. ind og hele beløbet fra salget af armbåndene er gået ubeskåret til "Knæk Cancer" indsamlingen i uge 43.
Se mere på Instagram: ATEAMKNAEKKERCANCER

#ateamknaekkercancer
DET GRØNNE GREENTEL
Hos Greentel har ikke kun en BLÅ PLAN, vi har også en GRØN PLAN!
GREENTELS GRØNNE PLAN >>>
.